Alt om spilleloven i Danmark

+ liste med danske spiludbydere med licens til betting, casino og poker

Spilleloven

Spillemyndigheden er en selvstændig styrelse under Skatteministeriet og er ansvarlig for at regulere spilmarkedet i Danmark, så spillerne beskyttes mod ulovligt spil. Spillemyndigheden udbyder ikke spil, men administrerer en række spillelove. Da det kan være lidt af en jungle at finde frem til, hvad der er det vigtigste at vide som spiller eller som spiludbyder, har vi her opsummeret de 10 vigtigste punkter om spilleloven, som vi derefter vil uddybe nærmere på dette website. God fornøjelse!

Spilleloven på to minutter

1. Tilladelse er nøgleordet! – For både spiller og spiludbyder er det altafgørende at sikre sig, at man spiller lovligt for at være dækket af Spillemyndigheden beskyttelse.

2. En tilladelse betyder lovligt spil. – Et spil er lovligt, hvis spiludbyderen har en tilladelse fra spillemyndigheden, og herunder stiller visse beskyttende funktioner til rådighed for spilleren, nemlig hhv. mulighed for betalingsbegrænsning, ludomanitest og for udelukkelse dvs. registrering i RUFUS. 

3. Listen over lovlige udbydere findes på Spillemyndighedens hjemmeside under ”tilladelsesindehavere”. 

4. Har udbyderen et mærke, er det sikkert! – Kun udbydere med tilladelse kan bruge Spillemyndighedens hyperlink og mærke på deres hjemmeside. 

5. Afgiften til SKAT betales af spiludbyderen – når du spiller hos en tilladelsesindehaver. 

6. Alt betales af og gives til den registrerede spiller.  En spiller kan aldrig betale med andres kreditkort, heller ikke ægtefælle el.l. Spillemærker, penge eller gavebeviser kan heller ikke overføres fra en til en anden spiller.

7. Spillemyndighederne tillader hver spiller at have flere spillerkonti – men kun én hos hver udbyder.

8. Det er ulovligt at spille pyramidespil i Danmark.

9. Betaling skal gå via lovlige betalingstjenester. – Finanstilsynet har en liste over, hvilke betalingsformer, der er lovlige i Danmark. 

10. Spil uden tilladelse blokeres. Spiller man med en udbyder uden tilladelse, kan man risikere at få vanskeligheder med at sine udbetalinger, da Spillemyndigheden kan blokere adgangen til betalinger til og fra spiludbydere, der udbyder spil uden tilladelse på det danske marked. Det kan de gøre via internetblokering, betalingsblokering og reklameforbud.

 

Hvad er spillelovgivningen?

Spilleloven er til for at beskytte spilleren og sørge for, at der foregår fair play. Det vil sige, at spilleloven ønsker at forhindre, at forbruget af spil om penge bliver enten til afhængighed, kriminalitet eller udnyttelse. Dernæst sørger spilleloven også for at beskytte lige vilkår på markedet. Her er ”tilladelse” nøgleordet! Det er nemlig sådan, at både spiludbyderen skal have en tilladelse, inden de udbyder spil, ligesåvel som en spiller skal sikre sig, at han eller hun deltager i et spil, der har tilladelse. Det er den øverste Spillemyndighed, nemlig skatteministeren, eller den som er bemyndiget til det, der giver tilladelsen. Spillemyndighedens love gælder og beskytter udelukkende spillere, der spiller hos en spiludbyder med tilladelse. En spiludbyder, der ikke har tilladelse, er derfor ikke omfattet af de sikkerhedskrav, som Spillemyndigheden pålægger spiludbydere. Det er også sådan, at man som spiller hos en ulovlig spiludbyder uden tilladelse, kan risikere at få vanskeligheder med at sine udbetalinger. En spiludbyder, der ikke regnes for lovlig, og som udbyder spil og reklamerer til et dansk marked uden tilladelse, kan forventes at blive øjeblikkeligt blokeret. 

Hvad betyder loven for spillerne?

Spilleloven betyder, at hvis man som spillervælger en spiludbyder med tilladelse i Danmark, er man sikret et fair og ansvarligt spil, i overensstemmelse med dansk lovgivning. Loven beskytter spilleren mod afhængighed, udnyttelse og kriminalitet. Det gør den, fordi spil først og fremmest skal være sjovt og frivilligt for spilleren. Sørger man for at spille et lovligt spil, er man desuden sikret, at afgiften af en evt. gevinst allerede er betalt.  Når man skal spille, kan det være en god ide at slå vejen forbi Spillemyndighedens hjemmeside, hvor man kan finde en optegnelse over alle tilladelsesindehavere i Danmark, så man ikke går galt i byen, når man spiller. Danske Lotteri Spil, Klasselotteriet, Landbrugslotteriet, Varelotteriet er monopoler, der også har tilladelse. Herudover kan Spillemyndigheden give tilladelse til fx almennyttige lotterier og lokale puljevæddemål.  

Hvad betyder loven for udbyderne?

Spilleloven sikrer udbyderne, at de kan være ansvarlige udbydere og samtidig være med på lige markedsvilkår. For at blive spiludbyder kræves der bare at få en tilladelse samt, at man kan stille nogle bestemte funktioner til rådighed for spilleren. Når du skal ud og have en tilladelse, er det direkte hos Spillemyndigheden, du søger. Her gælder fx en tilladelse til udbud af onlinekasino i op til 5 år ad gangen. Til ansøgningen skal du bruge ansøgningsblanket nr. 29.064, Tillæg A (nr. 29.065), Tillæg B (nr. 29.066) og evt. Tillæg C (nr. 29.088), og du kan finde blanketten under Links.

Selve ansøgningsgebyret er på 250.000 kr. og skal indbetales senest samtidig med din ansøgning. Søger du at udbyde både væddemål og onlinekasino, vil det samlede gebyr være på 350.000 kr. Heraf betaler licensmodtager 20 % i afgift til staten. Man kan også søge om en indtægtsbegrænset tilladelse af maksimalt 1 års varighed. Det kan man gøre, hvis ens bruttospilleindtægt (spilleindsats fratrukket gevinster) ikke overstiger 1.000.000 kr. Her betaler man kun et gebyr på 50.000 kr., når man ansøger.

Funktioner, der skal udbydes, for at spillet er lovligt

Når udbyderen først har en tilladelse, skal den sørge for at udbyde nogle bestemte funktioner, der sikrer spillerens rettigheder for at spille frivillige spil. Hermed menes, at der skal være en funktion til rådighed, der gør det muligt for spillere at fastsætte deres personlige indbetalingsgrænser, samt en ludomanitest og endelig en RUFUS funktion. RUFUS er kort fortalt spillerens mulighed for at udelukke sig selv for spil. Mere herom under ”ROFUS”.

Det er endvidere lovpligtigt for en tilladelsesindehaver at angive på deres hjemmeside, at den er under tilsyn af Spillemyndigheden. Hermed kan spilleudbyderen indikere for spilleren, at den er hundrede procent ansvarlig, da det nemlig kun er udbydere med tilladelse, der må anvende Spillemyndighedens mærke. 

ROFUS

Som spiller kan det være rart at vide, at man har et sikkerhedsnet under sig, herunder at man om nødvendigt nemt kan udelukke sig selv for spil, midlertidigt eller permanent. Det sker via den særlige funktion RUFUS, der er en forkortelse for iRegister Over Frivilligt Selvudukkede Spillere. Enhver tilladelsesindehaver skal gøre det muligt for spillere at anmode om udelukkelse. Man kan udelukke sig selv fra at spille på tre måder. 1. Ved at registrere sig i ROFUS på Spillemyndighedens hjemmeside. 3. Ved at henvende sig til Spillemyndigheden, og 3. Hos de enkelte tilladelsesindehavere. For at blive optaget i registret skal spilleren give et udtrykkeligt samtykke. Hele registreringen foregår via NemID, som sikrer et højt sikkerhedsniveau.

Andre muligheder for udelukkelse

Med midlertidig udelukkelse menes en udelukkelse på minimum én måned, dvs. at spilkontoen er deaktiveret i denne periode. En anden mulighed er “kortvarig spilpause”, som betyder, at spilleren udelukker sig selv for at spille i 24 timer. Den endelige udelukkelse betyder, derimod, at spilkontoen lukkes af i mininum 1 år af tilladelsesindehavere. Herefter kan spilkontoen eventuelt åbnes ved hjælp af en ny registrering. 

Loven om ulovligt spil

En let måde at spotte et ulovligt spil på er, at udbyderen ikke har angivet sin tilladelsesindehavelse. Et spil er nemlig ikke lovligt, hvis det retter sig mod danske spillere, men ikke har tilladelse.Spillemyndigheden overvåger det danske spilmarked for at forhindre, at der bliver udbudt spil i strid med spillelovens regler.Det kræver nemlig tilladelse at udbyde spil i Danmark, både hvis deltagerne skal betale et indskud, hvis deltager gennem indskuddet kan opnå en gevinstchance, og hvis spillet har et element af tilfældighed. Lever et spil, der udbydes på nettet, op til følgende betingelser, regnes spillet for et udbud i Danmark, rettet mod dansk marked og kræver derfor tilladelse. Her er betingelserne: 1. Man kan vælge dansk valuta i spillet, 2. Hjemmesiden har dansk kundeservice, 3. Man kan bruge betalingsmetoder, der normalt kun virker i Danmark, såsom Dankort. Når et spil regnes for at være rettet mod Danmark ud fra disse betingelser, kan Spillemyndigheden også erklære et spil for forbudt.

Love om ulovlige reklamer for spil

Det hører med til spillelovgivningen, at Spiludbydere, der således ikke har en tilladelse til at udbyde spil i Danmark, også skal holde sig fra at reklamere for deres spil. Det betyder, at hverken medierne fx aviser, radio- og tv-stationer og magasiner, ikke må reklamer for spil og spiludbydere uden tilladelse.

Endvidere er det forbudt at udbyde pyramidespil i Danmark ifølge spilleloven § 24. Det skyldes, at pyramidespil er “pyramidisk opbygget”, dvs. at spillet kræver af spillerne, at de hverver nye spillere, og dermed får pyramiden til at vokse. Indtjeningen i et pyramidespil stammer derfor ikke primært fra reelle omsætninger af varer eller tjenester. Det kræver imidlertid en konkret vurdering af hvert spil, når et spil skal erklæres ulovligt. Grænsen mellem lovlige Multi Level/Network Marketing tilfælde og de ulovlige pyramidespil er nemlig hårfin.

International spillesikkerhed

Spillemyndigheden deltager i et internationalt samarbejde med andre spillemyndigheder for at sikre den enkelte spiller og hele det danske spillemarked mest muligt.

Licens i Danmark

Casino
- Tivoli Casino
- SPILNU.dk
- Bet365 Casino
- Betway
- JackP.dk
- Danske Spil
- Casino Classic
- Casino.dk
- Maria Casino
- Roxy Palace
- Mr Spil
- Dansk777
- Indogvind.dk
- PartyCasino
- Spillehallen
- EUcasino
- Mega Casino
- InterCasino
- Bingo.dk
- Ekstra Bladet
- Rød25.dk

Betting
- Bet365
- Unibet
- Oddset
- Betsafe
- Tipico
- TonyBet
- Sportingbet
- Scandic Bookmakers
- Bet25
- Ladbrokes
- Cashpoint
- Mermaidbet

Poker
- PartyPoker
- PokerStars
- Danske Spil
- Bet365 Poker
- Mermaid Poker
- Pkr.com